Sygehus Lillebælt  -  Urologi, FS  -  3 Støttefunktioner  -  Katetre  -  Urinvejskatetre  -  Transurethralt blærekateter og suprabubisk kateter

Logo Info Urologi, FS
Emne:
Urologi, FS
Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.

Blærekateter- anlæggelse, observation og pleje

Niveau:
Retningslinje
Godkendt af:
REF3DI
 
03.04.2014
Dokumentbrugere:
SLB/FS/Urologi
Læseadgang:
Alle
Forfatter:
TEN5YS
Dokumentansvarlig:
SLB/Urologi/Afd. led
DokumentID / Dokumentnr.
249524 / R.. 1. 1. 1.1
Version:
2.2
    Vis i Word
1)  Formål
1. 1)  Anvendelsesområde
1. 2)  Patientgruppe
1. 3)  Baggrund
2)  Indikation
3)  Forud for anlæggelse stillingtagen til:
3. 1)  Kortidsdrænage kontra langtidsdrænage
3. 2)  Valg af katetre
3. 3)  Valg af kateterpose eller skydeprop, inclusiv skift af disse
4)  Anlæggelse af kateter
4. 1)  Fremstilling til anlæggelse
4. 2)  Fremgangsmåde for anlæggelse
4. 3)  Fixering og placering af kateter
5)  Observation og pleje af kateter
5. 1)  Hygiejne omkring blærekateter
5. 2)  Observationer omkring blærekateter
5. 3)  Afklemningsregi ved langtidsdrænage
5. 4)  Transport af sengeliggende patienter med blærekateter
6)  Patientinformation og patientundervisning
7)  Dokumentation
7. 1)  Dokumentation af kateter- anlæggelse, pleje og observation
7. 2)  Udarbejdet af
8)  Referencer og litteratur
8. 1)  Definitioner
9)  Billag 1. Den penoskrotale vinkel og fixering af kateter
   
1) 
Formål
At sikre patienter med blærekateter den rette evidensbaserede behandling og pleje, og derved forebygge forekomsten af urinvejsinfektioner og andre komplikationer i anvendelsesperioden.
 
1. 1) 
Anvendelsesområde

Afdelinger på SLB hvor der anlægges blærekateter på patienter > 18 år.


 
1. 2) 
Patientgruppe
Voksne patienter > 18 år, hvor der er indikation for anlæggelse af blærekateter.
 
1. 3) 
Baggrund

 
Baggrund

Urinvejsinfektion er den hyppigst forekommende sygehuserhvervede infektion. Brug af urinvejskateter udgør den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehuserhvervede urinvejsinfektioner. Bakterierne stammer hovedsageligt fra patientens egen bakterieflora og spredes intraluminalt eller via urethra uden på kateteret og op i blæren. Risikoen for at pådrage sig kateterrelateret urinvejsinfektion afhænger af tekniske og patientrelaterede faktorer, herunder først og fremmest kateterets liggetid. Kvinder har generelt en større risiko end mænd.

Kateterrelateret urinvejsinfektion i form af cystitis, prostatitis, epididymitis, pyelonephritis og urosepsis kan udvikles under eller efter kateteriseringsperioden.

 

Det er væsentligt at skelne mellem asymptomatisk bakteriuri og symptomatisk urinvejsinfektion. Asymptomatisk bakteriuri, dvs signifikant mængde bakterier i urindyrkningen hos patienter uden lokale symptomer eller systemiske tegn på infektion uden anden årsag, er almindeligt forekommende hos kateterbærere.

De fleste patienter med kateterrelateret bakteriuri udvikler IKKE symptomer og i de fleste tilfælde forsvinder bakteriurien spontant, når kateteret fjernes.

 

Hyppigheder af bakteriuri varierer fra 1-5 % ved enkeltstående kateterisation, fra 10-30 % ved kort tids kateterbehandling og til 100 % ved kateteriseringsperiode på 3 uger eller mere svarende til, at bakteriurifrekvensen øges med 5 % hver dag kateteret ligger. Blandt patienter med bakteriuri udvikler 1-4 % bakteriæmi og af disse dør 13-30 %.

Ren intermitterende kateterisation (RIK) og steril intermitterende kateterisation (SIK) giver færre bakteriuritilfælde og færre tilfælde af urinvejsinfektion end anvendelse af blærekatetre à demeure og bør derfor foretrækkes i ALLE TILFÆLDE, hvor blæretømning med kateter er indiceret, og hvor det kan praktiseres. Anvendes transuretalt blærekateter SKAL LIGGETIDEN BEGRÆNSES i videst muligt omfang.

Suprapubiske blærekatetre giver også færre tilfælde af bakteriuri ved korttidsbrug end transuretrale katetre, men det er ikke dokumenteret, at det giver færre urinvejsinfektioner, hverken ved langtids- eller korttidsbrug. Derimod er der mindre risiko for uretrale komplikationer samt bedre patienttilfredshed.  

 

Mellem 17 og 69 % af kateterrelaterede urinvejsinfektioner skønnes at kunne forebygges, når anbefalede retningslinjer følges.

 

 


 
2) 
Indikation

At sikre urindrænage hvor medicinsk og eller kirurgisk indikation foreligger, f.x: 

  • Urinrentention.
  • Neurologisk dysfunktion af blæren (som ikke kan behandles med intermitterende kateterisation).
  • Kraftig blødning i urinvejene.
  • Timediuresemåling.
  • Perioperativt.
  • Sepsis/svært syge
  • Hvor ingen alternative løsninger kan anvendes.

 

Indikationen revurderes og dokumenteres dagligt.


 
3) 
Forud for anlæggelse stillingtagen til:

Der skal tages stilling til den forventede drænagevarighed.


 
3. 1) 
Kortidsdrænage kontra langtidsdrænage

Korttidsdrænage:

Kateteranvendelse i få dage og almindeligvis højest op til 1 uge. I særlige situationer kan korttidsdrænage forlænges indtil 3 uger.

Planlagt korttidsdrænage i mere end 1 uge er en undtagelse, og indikationen må i så fald begrundes.

 

 

Langtidsdrænage:

Kateteranvendelse af så lang en varighed, at alle får kateterassocieret bakteriuri. Denne opstår sædvanligvis efter 7 dage. Det vil sige kateteranvendelse i mere end 1 uge.

 

 

Adskillelsen mellem korttids- og langtidsdrænage er ikke veldefineret, og baserer sig på risikoen for kateterassocieret bakteriuri. Denne øges med 5 % pr. dag, ved lukket drænage system.


 
3. 2) 
Valg af katetre

Der skal anvendes sterilt ballonkateter med mindst mulig diameter, som sikrer sufficient drænage. Kateteret skal være CE-mærket.

Materiale

  • Latex- silikone katetre, kan anvendes i 7-30 dage.
  • Silikone katetre, kan anvendes i maksimalt 12 uger.

Type

  • Tiemann (krum kateter spids), anvendes hos patienter med kendt obstruerende blærehalskirtel eller hvor det ikke er muligt at passere blærehalskirtlen med et Nelaton kateter.
  • Nelaton (rund kateter spids), som udgangspunkt anvendes denne.

Størrelse

  • Ved forventet klar urin vælges ch.12-16.
  • Ved uklar, purulent eller blodig urin vælges ch. 18-24.

Kateterballonen

  • Ballonen skal fyldes med sterilt vand, sterilt NACL eller glycerin 10 %.
  • Ballonen skal højest fyldes med det antal ml. som angives af producenten, - almindeligvis 5 ml.
  • Vælges sterilt vand/NACl, efterfyldes ballonen hver 2 uge.
  • Vælges glycerin 10 %, skal ballonen ikke efterfyldes, da glycerinmolekylerne medfører at det ikke kan defundere gennem ballonen.
  • I silikone katetre skal der altid anvende glycerin 10 % i ballonen.

 


 
3. 3) 
Valg af kateterpose eller skydeprop, inclusiv skift af disse

Kortidsdrænage

  1. Der skal anvendes sterilt lukket drænagesystem med bundaftapning.
  2. Den sterile kateterpose må  ikke skiftes.
  3. Ren natpose kan anvendes. Denne skal skiftes dagligt.
  4. Det lukkede drænagesystem må kun brydes ved kateterdysfunktion. 
  5. Ved afklemningsregime skal der anvendes steril ventil/skydeprop, i forbindelse med steril pose. Ventilen/skydeproppen skal monteres i forbindelse med kateteranlæggelsen. 

Hvis det lukkede drænagesystem brydes, er det herefter at betragte som langtidsdrænage.

Langtidsdrænage

  1. Der kan anvendes rene (ikke sterile) kateterposer eller ventiler/skydepropper.
  2. Kateterposen eller skydeproppen skiftes ved behov og mindst 1 gang ugentligt.
  3. Hvis der anvendes ren natpose, skiftes denne dagligt.

 
4) 
Anlæggelse af kateter 
4. 1) 
Fremstilling til anlæggelse
  • Medicinske engangshandsker.
  • Remedier til nedre toilette efter ren procedure (ved synlig forurening), eller remedier til meatustoilette (ved ikke synlig forurening).
  • Sterile handsker.
  • 2 stk. sterile afdækningsstykker.
  • Instillagel ®.
  • blærekateter.
  • 5 ml steril sprøjte + sterilt vand eller sterilt NACl eller færdigpakket sprøjte med glycerin 10 %.
  • Tømbar urinpose og eventuelt ventil/skydeprop.
  • Holder til urinpose,benposeholder og nettrusser.
  • Plaster eller stofble til fiksering af kateter.
  • 1 – 2 stofbleer. Den ene bruges til aftørring og den anden medtages, hvis fiksering af kateter foregår ved hjælp af en stofble.

 
4. 2) 
Fremgangsmåde for anlæggelse
  • Patienten informeres.
  • Håndhygiejne udføres.
  • Patienten lejres i rygleje, kvinder med bøjede adskilte ben.
  • Medicinske engangshandsker tages på.
  • Nedre toilette udføres med vand og sæbe ved sylig forurening.
  • Meatustoilette skal udføres med sterilt vand eller sterilt NACL, hvis der ikke er synlig forurening.
  • Langtidsdrænage
    • De usterile remedier pakkes ud. Kateterpose + holder eller benpose + holder og stofble gøres klar til brug.
    • De sterile remedier pakkes ud på et rullebord dækket med et sterilt afdækningsstykke. Installagel®, kateter, det andet sterile afdækningsstykke og sprøjte med væske til ballonen lægges ud herpå.
    • Kortidsdrænage

    • De sterile remedier pakkes ud på et rullebord dækket med et sterilt afdækningsstykke. Instillagel®, kateter, det andet sterile afdækningsstykke, kateterpose eller skydeprop, sprøjte med væske til ballonen lægges ud herpå.
  • Sterile handsker tages på.
  • Et sterilt afdækningsstykke placeres hos mænd ved penisroden og ned over lårene. Hos kvinder ud for mellemkødet under de bøjede ben.
  • Instillagel ® installeres i urinrøret. Hos mænd udrettes den penoscrotale vinkel (bilag 1) og der anvendes mindst 10 ml instillagel®. Hos kvinder anvendes almindeligvis 5 ml installagel®.
  • Virkningen indtræder efter få minutter og er maksimal efter 10 minutter.
  • Kateteret føres forsigtigt gennem urinrøret ind i blæren. Hos mænd trækkes forhuden tilbage og den penoscrotale vinkel rettes ud (bilag 1) inden anlæggelse af kateteret.
  • Kateterpose eller skydeprop påsættes kateteret.
  • Kateterballonen fyldes med sterilt vand, sterilt NACl eller glycerin 10 %. Ved anvendelse af silikone katetre skal der altid glycerin i ballonen. 
  • Kateteret trækkes forsigtigt tilbage til der mærkes let modstand. Hos mænd reponeres forhuden igen.
  • Overskydende instillagel®  tørres væk med stofble.
  • Kateteret fikseres (se punkt 9, bilag 1.).
  • Håndhygiejne udføres.

Vigtigt:

Kateterisation af mænd foretages af sundhedsfagligt personale, der er oplært heri.

Anvendes et tiemann kateter, skal den krumme spids ved indføringen fra glans penis og 3- 4 cm ind i urinrøret vende nedad, for ikke at gøre skade på fossa navicularis. Herefter drejes kateteret 180°, således at den krumme spids vender opad når kateteret føres videre ind i urethra, dette for at kunne passere blærehalskirtlen.


 
4. 3) 
Fixering og placering af kateter

Mænd

  • Kateteret fikseres i en blød bue op mod abdomen, så den penoscrotale vinkel rettes ud (bilag 1 og 3). Der kan anvendes en srofble og nettrusser og/eller almindeligt plaster eller Cath Fix plaster.
  • Kateterposen sættes fast i urinposeholderen eller benposeholderen. Placeres under eller svarende til blæreniveau.
  • Kateterposens bundaftapning skal sikres mod forurening.

 

Kvinder

  • Kateteret fikseres på låret. Der kan anvendes almindeligt plaster eller Cath Fix plaster.
  • Kateterposen sættes fast i urinposeholderen eller benposeholderen. Placeres under eller svarende til blæreniveau.
  • Kateterposens bundaftapning skal sikres mod forurening.

 


     
    5) 
    Observation og pleje af kateter

     


     
    5. 1) 
    Hygiejne omkring blærekateter
    • Ved kateterpleje og tømning af urinpose, anvendes medicinske engangshandsker.
    • Der udføres nedre toilette en gang i døgnet, samt ved synlig forurening.
    • Ved synlig forurening akal de anvendes sæbe/vaskecreme med en PH-værdi på 3,5 - 6. 
      • Mænd:

      • forhuden trækkes tilbage. Kateteret trækkes forsigtigt tilbage til der mærkes let modstand, kateterslangen vaskes fra urinvejsåbningen og ud langs kateterslangen, forhuden trækkes på plads igen, herefter almindelig nedre toilette.
      • Kvinder:

      • skamlæberne adskilles. Kateteret trækkes forsigtigt tilbage til der mærkes let modstand, kateterslangen vaskes fra urinvejsåbningen og ud langs kateterslangen, herefter almindelig nedre toilette.

     

    Posen tømmes senest, når den er ¾ fuld. Efterfølgende aftørres kateterstudsen med sugende materiale.


     
    5. 2) 
    Observationer omkring blærekateter
    • Kateterets funktion observeres.
    • Urinen observeres. Det vil blandt andet sige mængde: udseende, lugt og konsistens.
    • Der observeres for irritative symptomer. Det vil blandt andet sige: rødme og irritation af glans penis, svie, ømhed, smerter og/eller blærespasmer.

     


     
    5. 3) 
    Afklemningsregi ved langtidsdrænage

    Formål:

    At bevare blærens ”cisternefunktion” og undgå bundfald og mindske irritation af blærevæggen.

     

    • Der anvendes ventil/skydeprop. Blæren tømmes med 3-4 timers interval samt ved vandladningstrang eller begyndende smerte. Det er individuelt om der skal åbnes op for skydeproppen i løbet af natten.
    • Ved urinvejsinfektion, febrilia, makroskopisk hæmaturi, urinlækage langs kateteret samt hos personer som ikke selv kan udføre afklemningsregi, anvendes kontinuerlig drænage til kateterpose.

     
    5. 4) 
    Transport af sengeliggende patienter med blærekateter
    Ved transport, hvor urinposen ikke kan blive hængende på sengen (smalle døre, FALCK-transport med mere), skal posen tømmes umiddelbart før transport.
     
    6) 
    Patientinformation og patientundervisning

     
    7) 
    Dokumentation 
    7. 1) 
    Dokumentation af kateter- anlæggelse, pleje og observation

    Følgende skal dokumenteres i EPJ:

    • Indikation, behandlingsplan- og periode. Daglig vurdering af fortsat relevant indikation
    • Dato for anlæggelse af kateter, katetermateriale, katetertype, kateterstørrelse, antal ml i ballon og om der er brugt glycerin 10 %, sterilt vand eller sterilt NACL.
    • Ved langtidsdrænage noteres dato for kateterpose eller skydeprop skift.
    • kateterskylning.
    • Skift eller fjernelse af kateteret.
    • Relevante observationer som dokumenteres, kan være følgende: urinens udseende og mængde, polyuri, problemer og komplikationer opstået i forbindelse med kateteret.

     
    7. 2) 
    Udarbejdet af

    Nøglepersoner i inkontinensgruppen, FKS. Efterfølgende revideret af Specialeansvarlig sygeplejerske Anne Clausen, Introduktionssygeplejerske Birgitte Jansbak og Kvalitetskoordinator Nicoline Bruun Urologisk Afdeling.

    Gennemgået og fagligt godkendt af:

    Godkendt af Urologisk afdelingsledelse, september 2008

    Høring hos afdelingsledelserne på Sygehus Lillebælt efteråret 2008

    Godkendt af Kvalitetsråd Vejle og Give Sygehuse den 3. oktober 2008

    Godkendt af Kvalitetsråd Fredericia og Kolding Sygehuse den 7. november 2008


     
    8) 
    Referencer og litteratur
    1. Dansk Standard 2451-6: 2. udgave 2012- 10- 01. Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler
    2. Patientsikkert Sygehus, KAD pakken, version 20. oktober 2011.
    3. Den Danske Kvalitetsmodel 2, IKAS, standard 1.5.3- Forebyggelse og overvågning af nosokomielle infektioner (2/5)
    4. Center for Kliniske Retningslinjer - nationalt Clearingshouse for Sygepleje.
    5. Transurethral blærekateter (korttidsdrænage), SLB
    6. Transurethral blærekateter (langtidsdrænage), SLB

     
    8. 1) 
    Definitioner
    Voksen patient: Patienter som er 18 år eller ældre.
     
    9) 
    Billag 1. Den penoskrotale vinkel og fixering af kateter

    Den penoskrotale vinkel samt fixering af kateter: