Sygehus Lillebælt  -  Pædiatri, KS  -  1 KLINISKE RETNINGSLINIER/kerneydelser  -  Ernæring og væsketerapi

Logo Info Pædiatri, KS
Emne:
Pædiatri, KS
Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.

Ernæringssonde P12

Niveau:
Instruks
Godkendt af:
DEN9MA, EPE7VA
03.11.2011
Dokumentbrugere:
SLB/Kold/Pædiatri
Læseadgang:
Alle
Forfatter:
HEP3AF
Dokumentansvarlig:
SLB/Kold/Pædiatri/Afd. led
DokumentID / Dokumentnr.
4887 / 
Version:
3
    Vis i Word
1)  Formål
2)  Fremgangsmåde
3)  Dokumentation
4)  Referencer og litteratur
   
1) 
Formål

 

At sikre korrekt anlæggelse af ventrikelsonde.

At sikre sufficient ernæring med modermælk / modermælkserstatning til præmature, dysmature, syge mature børn, børn med syndrom, børn med hypoglycæmi og hyperbilirubini, børn med funktionelle spiseproblemer samt børn med manglende indtag af væske, sygdomme i mund og spiserør og børn med behov for aspiration af ventrikel aspirat.


 
2) 
Fremgangsmåde

 

Ventrikelsonden anlægges efter lægeordination ud fra ovenstående indikationer.

 

Kontraindikationer: Oesophagusatresi (hvor  sugesonde/sumpsonde dog placeres i proksimale stump). Ved øvrige misdannelser i næse-mund-svælg, oesophagus eller ventrikel, eller mistanke herom, anlægges ventrikelsonden første gang af læge eller med en læge i umiddelbar nærhed.

Ricisi: Fejlplacering i eller senere displacering til trachea eller oesophagus med risiko for fødeindgift i trachea eller aspiration. 

Rekvisitter:

1 stk. ventrikelsonde, type og størrelse er afhængig af barnets størrelse og behov

1 stk. 10 eller 20 ml. sprøjte

1 stk. duoderm ca. 1,5 x 4 cm

1 stk. plaster (hypofix) eller tegaderm ca. 1,5 x 4 cm

1 stk. kapsel 

1 stk. stetoskop

1 par rene handsker (Hvis barnet er isoleret for en smitsom sygdom, skal personalet iklæde sig relevant isolatuionsudstyr)

Metode:

Fødesonder kan i afdelingen nedlægges af læger eller sygeplejersker, der har modtaget formaliseret oplæring heri.

 

Sonden lægges så vidt muligt altid inden et måltid og altid minimum 1 time efter sidste måltid. Dette for at undgå, at barnet gylper eller aspirerer.

Der skal være 2 personaler til stede. Én til at berolige barnet samt hjælpe med at støtte sonden, før den fastgøres, og én til at anlægge sonden.

 

 

1.      Udmåling af den korrekte anlæggelsesdybde foretages ved, med sonden, at måle afstanden fra næse til øreflip og herfra videre til spidsen af sternum, dette punkt markeres på sonden med en pen. Som ekstra sikring, måles den del af sonden, der skal ligge "udenfor" barnet. Dette mål dokumenteres i EPJ.

2.      Duoderm tilklippes og fikseres på kinden i retning fra næse til under øret.

3.      Barnets hoved bøjes let fremover. Større børn kan sidde med foroverbøjet hoved eller lejres i sengen med lidt eleveret hovedgærde. Bøjes hovedet tilbage, er der større risiko for at sonden lægges i trachea.

4.      9.  Når sonden ligger korrekt, fastgøres den med Hypofix eller Tegaderm på barnets kind ovenpå duoderm, så tæt på næsen som muligt, så barnet ikke kan få fat i sonden. Sonden må gerne fixeres til kinden helt ned forbi øret, hvis barnet er meget bevidst om, at der er en slange at hive i.  Vær opmærksom på ikke at få Tegaderm på læber, i øjnene eller over næseboret. 

 

 

Kontrol af sondens placering:

Sondens placering kontrolleres før hver anvendelse. Ved dette gælder både kontrol af markering ved næsebor(eller målet for den del af sonden der ligger udenfor barnet) og sondens placering i ventriklen. Ved kontinuerlig indgift skal sondens beliggenhed kontrolleres x1 i hver vagt. Ca hver 8. time.

 

  1. Røntgen er den sikreste kontrol metode, men anbefales ikke rutinemæssigt.
  2. Tilstedeværelse af aspirat:

     Sæt sprøjten på sonden og træk tilbage. Kan der aspireres, vurder da aspiratet ud fra farve, viskøsitet og mængde. Dette kan være svært      

     at vurdere ved børn der får madebarnekost og fuldkost. Ved tvivlstilfælde kontrolleres med pH stix; pH skal være <6, medmindre der gives 

     syrepumpehæmmere som f.eks. Losec

 

Hvis der ikke kan ophentes aspirat i tilstrækkelig mængde til at vurdere placering af sonde:

1.      Sprøjtes op til 1-2ml.(for børn <28 dage) op til 5 ml. (for børn >28 dage) luft ned i sonden og der forsøges igen at aspirere ventrikelaspirat. Læg evt. barnet på siden.

2.      Anvendelse af vaccum på sprøjte anses erfaringsmæssigt som gyldig kontrolmetode.

3.      At sikre korrekt placering ved at sprøjte 1-2ml.(for børn <28 dage) op til 5 ml. (for børn >28 dage) luft i sonden (sprøjtes ned i sonden i korte stød) samtidig med at stetoskopere over ventriklen anses for en usikker metode. Luften trækkes tilbage for ikke at give mavekneb.

4.      Ved fortsat tvivl forsøges sondes lagt igen eller lægen tilkaldes til vurdering.

Sondetype, størrelse, placering, længde sonde, der ligger "udenfor" barnet, kontrolprocedure og dato for anlæggelse dokumenteres i EPJ.

 

Daglig observation og pleje:

·         Observer dagligt at sonden er fikseret til samme punkt, at sonden ikke er gledet op eller længere ned. Plasteret skiftes efter behov.

·         Næsebor observeres for trykmærker og ny sonde lægges i det andet næsebor ved behov.

·         Næsebor renses dagligt så barnet kan få vejret gennem næsen.

·         Huden på kinden observeres for plaster irritation. Fiksering af sonden flyttes til intakt hud efter behov. Sonden kan evt. fikseres på næsen.

 

Holdbarhed:

Ventrikelsonden er holdbar i 4 uger og skal herefter kasseres. Ved Langtidsbehandling lægges en sonde, som kan ligge i 3 mdr. og som kan genanlægges, hvis den ved et uheld seponeres

Hver 8. dag tages sonden op, skylles i sterilt vand og genanlægges i modsatte næsebor – dette noteres i EPJ. Er sonden misfarvet, fyldt med sekret eller indtørrede mælkerester anvendes en ny.

Ved fejlplacering eller hvis barnet selv får hevet sonden op, seponeres denne og en ny lægges. Hiver barnet sonden op midt i et måltid, afklemmes denne og seponeres. Ventrikelsonden genanlægges som tidligere beskrevet.

Plastret skiftes ved behov.

 

Hvis sonden er stoppet til:

Det kræver tålmodighed at få genåbnet en tilstoppet sonde, anvend evt. mindre sprøjter.

Forsøg at skylle med:

·         Varmt sterilt vand

·         Mineralvand med kulsyre (danskvand)

Er det muligt sprøjtes ananassaft, som indeholder proteinopløsende enzym, eller cola ind i sonden og efter ½ time forsøges atter at skylle sonden.

 

Information:

Barn (afhængig af alder) og forældre informeres om sondenedlæggelsen, formål og udførelse.

Forældrene informeres om afdelingens rutiner i forbindelse med sondeernæring, samt deres kompetence i forbindelse hermed. Forældrenes kompetence vurderes i det enkelte tilfælde, således at man sikrer sig, at de er i stand til at vurdere, om de giver maden uden barnet stresses, at de kan se, når barnet reagerer på overfyldning eller falder i SAT. I den første tid vil de aldrig være alene ved sondemadningen.

  

Ventrikelretention:

Ventrikelretention kan være en supplerende undersøgelse til udredning for pylerostenose. Ventrikelretentionsmåling skal være lægeordineret. Af ordinationen skal fremgå, hvor mange retentionsmålinger, der skal gøres; som oftest er det 3 målinger.

 

Rekvisitter:

1 stk. ventrikelsonde, type og størrelse der passer til barnet.

1 stk. 10 eller 20 ml. sprøjte

1 stk. duoderm ca. 1,5 x 4 cm

1 stk. plaster (hypofix) eller tegaderm ca. 1,5 x 4 cm

1 stk. kapsel 

1 stk. stetoskop

1 par rene handsker (Hvis barnet er isoleret for en smitsom sygdom, skal personalet iklæde sig relevant isolatuionsudstyr)

 

Sonden skal blive liggende mellem målingerne.

Når sonden er lagt og fixeret, spiser barnet.

Efter 3-4 timer, svarende til det interval barnet plejer at spise med, aspireres på sonden. (Der er ikke forskel på Modermælk eller modermælkserstatning i intervallet mellem ventrikelretentionsmålingerne)

Den aspirerede mængde aflæses og dokumenteres i EPJ. Den aspirerede mængde kasseres ved større mængder. Antal ml, der kasseres, og antal ml, der sprøjtes tilbage i ventriklen, dokumenteres i EPJ.

 

Efter sidste måling bibeholdes sonden mhp at kunne aspirere ved behov og dermed aflaste barnet, således det undgår opkastninger.

 


 
3) 
Dokumentation

Udarbejdet: okt. 1997

Udarbejdet af:

Revideret: juni 2006/maj 2010/Nov.2011

Revideret af:  specialeansvarlig sygeplejerske Christine Hald Jensen

Revideres:

 Januar 2014

Gennemgået og fagligt godkendt af: overlæge Anne-Mette Walsted

 


 
4) 
Referencer og litteratur

Clearing house, 2010, "Sondenedlæggelse på neonatale børn herunder kontrol af sondens placering” 

 

 Sundhedsstyrelsens vejledning om anvendelse af perorale fødesonder 21/11 2007, retsinformation.dk - VEJ nr 10241 af 21/11/2007

Rigshospitalets evidensbaserede kliniske retningslinie for sondenedlæggelse på neonatale børn, herunder kontrol af sondens placering http://www.rigshospitalet.dk/NR/rdonlyres/25BC3BE2-9957-4425-B95F-E3204CD03649/0/Kliniskretningsliniesondenedl%C3%A6ggelse.pdf

 

Odense Universitetshospitals retningslinje for Nasogastrisk ernæringssonde til børn. http://infonet.regionsyddanmark.dk/?BookID=70#DokID=126199